Læsernes kommentarer

Aage Ellgaard skrev:

"Pigen på perronen" 
Din bog er både rørende og til tider meget overraskende. De mange detaljer gør handlingen spændende og er nedvirkende til, at man ikke kan lægge bogen fra sig.

 

Annette Juler skrev:

Hvilken fantastisk bog ”Pigen på perronen”, Startede i går og den er allerede færdig.
Jeg kan rigtig godt li din sammensætning og tilfældighederne i bogen. En bog som kommer igennem hele følelsesregisteret og overrasker gang på gang i positiv retning. Wow
Dejlig med let læselig skrift.

 

Hanne Nielsen, dagplejemor, skrev om "Katten der ville være fugl":

Det er så fin en fortælling til højtlæsning, med så mange samtaleemner og sammenlignelige ting til børnenes liv. Søde historier, farlige ting, prøve nye ting, vil være noget andet end man er, lære noget nyt osv. osv.
Jeg kan kun glæde mig til mere nyt fra din hånd.

Forfattercoach Solveig Mørtz

”Katten der ville være fugler en fin og hyggelig historie om den lille kat, Miv. Vi følger Miv fra den er killing, hvor den hygger sig sammen med sin kattemor og sine søskende, til den kommer hjem til ’manden’, som bliver dens nye ejer. Miv skal være alene hjemme, hvor dens favoritsted er vindueskarmen, hvor den ser på fuglene. Den ved ikke, at katte og fugle er naturlige fjender, og drømmer om at være som dem. Den vil være ven med fuglene. Den vil lære at flyve og bygge rede. I takt med, at Miv vokser sig større, kaster den sig eventyret for at blive fugl.
Bogen er velegnet som oplæsningsbog for den yngste målgruppe og som læs selv historie for de lidt ældre børn. Børn vil kunne spejle sig i historien, bl.a. i følelsen af at prøve ting af, at føle sig ensom, usikker og bange – og tage på eventyr, lære nyt og få venner. 
Vigtigst af alt handler Katten der ville være fugl om at lære sig selv at kende og ikke prøve på at være en anden, end den man er inderst inde.
En fin historie, som vil underholde både børn og voksne. Der er mulighed for mange gode samtaler og egner sig til at blive læst højt mange gange. 
Tak for en god læseoplevelse.

 

 

Omtale i SeniorBladet nr. 3-2019
"I livets efterår - Seniorliv med uventet forløb" 

 
Lone Andersen skrev:

Indledningsvis så skal du vide, det er den første bog som jeg har læst i mange år ��men hold da op, 
den fangede mig og jeg havde læst den inden søndag middag ��så hvis du udgiver en ny bog, så er det helt sikkert den vil jeg også købe ��
Så med få ord - du kan godt være stolt af din udgivelse �� �� �� �� ��
knus Lone ��

 

Connie Schwartzbach  skrev:

TAK for dit forfatterskab 
Rita Schmidt Sørensen. 
Din bog “I livets efterår - seniorliv med uventet forløb” har rørt mig dybt. 
Hvert eneste kapitel er som grebet ud af virkeligheden. Hver eneste episode i hovedpersonens Ruths liv er episoder, som jeg - på den ene eller anden måde - har haft tæt på livet. 
Endnu engang
tillykke med din debut-roman.
 

 

Hanne Pries skrev:

Kære Rita. Endnu engang et stort tillykke med udgivelsen af din bog, som jeg nu har læst. Den får top-karakter fra mig.
En rigtig sød og letlæselig bog, som beskriver kærligheden i en moden alder.
Og så bliver den jo ikke ringere af, at hovedpersonen bor i Kalundborg.
Eneste fejl - den var svær at lægge fra sig, så den blev læst alt for hurtigt.
KAN VARMT ANBEFALES

 

Hanne Nielsen skrev:

Nu har jeg læst din bog, hvor er den bare super god, den fangede mig fra starten, og man har bare lyst til at læse videre for at følge personerne, og der sker hele tiden nyt som man bliver nysgerrig på. En dejlig historie Rita, hvor man mærker varmen og kærligheden.
Godt skrevet, hvor er det flot. Nu overvejer jeg så at "glemme" mit dankort i vaskehallen. Mange tak for bogen, nu kan man kun glæde sig til mere fra dig �� ��.
Kæmpe knus Hanne

 

Aage Ellgaard skrev:

Jeg har allerede læst din bog. Jeg er ikke en stor læsehest med den er svær at lægge fra sig.
Mange episoder er som taget ud af hverdagen og så lige pludselig tager det en overraskende drejning.
En bog der giver stof til eftertanke.
6 ud af 6 stjerner fra mig.  Jeg glæder mig allerede til din næste bog.
Kh. Aage Ellgaard

 

Retur forside